Counter Strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.

 
 

Danmarks ældste og største turnerings og event arrangør indenfor esport/gaming

 
 
csHOME

csHVAD ER ESPORT?
csOM SLAP.dk

csREGLER
strikeSPONSORER

Counter StrikeKALENDER
Counter StrikeCS 1.6
Counter StrikeCS SOURCE
Counter StrikeCZ

slapSLAP LIVE / EVENTS
slapSLAP CUPS
CounterSERVERLISTEN

Counter StrikeNYHEDER
Counter StrikeNYHEDSBREV
slapARTIKLER
slapINTERVIEWS
slapBLOGS
CounterFORUM

slapDOWNLOADS
slapFOTOGALLERI

strikeLINKS
strikeTILMELDING
strikeKONTAKT
strike
strikeAVANCERET SØG
Zahid ButtLOGIN

sui
Zahid Buttby multibit
 

29-03-2024   
PRODUKTANMELDELSER / TESTS
Her er alle de produktanmeldelser og test lavet af S.L.A.P

ARTIKLER - PRODUKTANMELDELSER - SENNHEISER

SENNHEISER HEADSETS
Læst 10743 gange

Headsets venligts udlånt af Kinovox - Hjemmeside klik her
Test udført af Joe Cool og Ferox fra SLAP

Sennheiser PC130
Generelt:
Et fint headset der kan bruges til både Counter-strike og lignende spil uden problemer. Kan også sagtens bruges til musik, selvom den kræsne kender nok vil forlange noget mere af et headset. Men sikkert mere end nok til den helt almindelige bruger der skal bruge en allround headset.

Lyd:
Dette headset er bestemt bedre end mit gamle Plantronics Game Voice Headset. Man skal dog overveje om prisen er det værd, da man kan få et helt GV sæt med tilhørende boks og lidt dårligere headset til samme pris. Fordelen er så at man får GV-boksen med, og har sikret sin klan en mulighed for at snakke 5 mand på en gang under spil (dog kan man så bruge Ventrilo i stedet for, som på sin vis er bedre end GV). Det er svært at vurdere HVOR god microfonen er, men jeg fik at vide at jeg gik klart og tydeligt igennem, og det må være hovedsagen. Som alle andre headsets skal man nok ikke regne med at indspille den næste Elaine Page sang på den mic, men det er så heller ikke formålet. Derfor 10 points (opgaven blev løst). Under CS spil, var lyden helt fin, selvom den er en smule mere dyb end jeg er vant til fra P90 headsettet.

Kort og godt:
Et helt fint headset, hvis man ikke ser meget kræsen med bass og diskant. Lyden er super god til alt der hedder spil og alm. musiklytning. Den fattige students valg, hvis han vil have rimelig lyd og et nogenlunde robust headset.

Kommentar fra FEROX:
Det første, jeg bemærkede ved PC130, var hvor lille det umiddelbart så ud. Det næste, jeg bemærkede, var hvor "stort" det virkede, når det først blev placeret henover ørene. Her er tale om et lille headsæt, som simpelthen sidder perfekt! Bøjlen henover hovedet er gjort ekstra bred, så der opnås størst mulig stabilitet. Ørerne bliver pakket godt ind, så alt uønsket støj holdes væk. PC130 kan justeres i højden, så det kan tilpasses selv den største.

Mikrofonen er placeret på venstre side og kommer aldrig i vejen.

Lyden i PC130 er overraskende god. Bassen er dyb, mens diskanten aldrig bliver høj. Dette giver præcis det lydbillede, jeg foretrækker, når jeg spiller f.eks. Counter-Strike, derfor er lyden i dette headsæt i "mine øre" helt i top. Som standardindstilling vil lyden nok virke for "dyb" i nogles ører, men bas og diskant kan sættes op og ned i kontrolpanelet, så der er altid mulighed for at opnå det ønskede lydbillede. Lyden er ren og uden støj - selv når volumen skrues højt op.

Mikrofonen fungerer fint efter hensigten. Almindelig tale går rent og tydeligt igennem uden nogen form for støj.
PC130 har en dejlig lang højtaler/mikrofon ledning. Her er alle muligheder for at læne sig godt tilbage i stolen, uden at headsættet bliver trukket af hovedet på grund af en for kort ledning. På ledningen sidder en lille boks, hvor volumen kan justeres samt en on/off knap til mikrofonen. På bagsiden af boksen er der monteret en lille clips, så boksen kan sættes i skjortelommen, i buksekanten osv. Samme princip som vi kender fra MP3-players, Discmans ect. Et velfungerende system, som i mine øjne er et krav til et godt headsæt.

PC130 er gennemført! Et lækkert design sætter prikken over I'et og gør PC130 til en fornøjelse at holde mellem hænderne, en fornøjelse at sætte på hovedet og ikke mindst en fornøjelse at bruge.

PLUSER:
  • Ikke nem at komme til at skrue ned ved en fejl som eksempelvis et Plantronics P90.
  • Generelt god lydgengivelse trods middelmådig bas.
  • Sidder godt på hovedet, ikke for tunge.
  • Mic ikke foran mund (mærker den ikke, selv når man drejer hovedet).
  • Lille clips ved vol-knap til at sætte i tøj.
  • Umiddelbart ikke så plastikagtig som eksempelvis Plantronics P90 headset.
MINUSER:
  • Lidt støj ved høj volumen.
  • En smule stramme, men kan skyldes mit store hoved, og måske bliver de bedre efter lidt brug.
  • Bassen er der, men det virker som om den er meget ens lige meget hvilket musiknummer man spiller. Den lyder lidt mekanisk og ikke så dyb so i eksempelvis mit Plantronics P90.


Sennheiser PC140
Generelt:
Et noget specielt headset der sidder sjovt på hovedet. Headsettet sidder på den måde at det går om i nakken og ikke over hovedet. Hvad formålet er aner jeg ikke, men jeg er nok en kende gammeldags. Ideen er sådan set helt ok, men man føler sig lidt klassens underlige dreng med den gigantstore nakkebøjle i der giver tonsvis af ballade. Ikke kun med mobning, men også når man sidder fast i klassens kæledyrs bur og lignende. Nå spøg til side, så sidder det sådan set helt fint. Er men lidt fed i nakken kan man mærke at det flytter sig lidt på ørene, når man drejer hovedet lidt. Det klemmer dog ikke spor, men er placeret over ørene, som et par briller i nakken. Placeringen er en smagssag, men jeg ville personligt helst have en af de regulære der går over hovedet.

Lyd:
Lyden er mærkbart anderledes end PC130. Både diskanten og bassen virker mere "ren" end lillebroder PC130. Om det er bedre er en smagssag. Jeg er selv mest til PC130 lyden. Den anderledes lyd skyldes umiddelbart at de sidder anderledes på ørene, da selve højtaleren i PC130 og PC140 skulle være præcist den samme. Det kan spille pænt højt Så har man selv muligheden for at vurdere HVOR døv man vil være ;) Det fede ved den høje volumen er at man kan indstille lyden efter de forskellige spil, uden at skulle smide spillets volumen helt op for at kunne høre noget. Her kan spillet indstilles lavt, men alligevel reguleres PÅ headsettet. Som på PC130 headsettet kan man regulere lyden via en lille skrueknap på ledningen. Desuden er der mulighed for at slå microfonen til og fra, hvilket gælder alle 3 headsets. Det er åbenbart ved at være reglen at der skal være sådan en knap. Jeg kan godt se ideen, hvis man bruger headsettet til Inets-telefoni, men for os gamere er den mest til gene efter min mening. Det er vist mere end en gang jeg har siddet og råbt og pillet ved lydkortsindstillinger, for at finde ud af at knappen er slået fra på mit P90. Men som sagt: ideen er helt fin.

Kort og godt:
En superfedt headset, hvis man kan holde bøjlen ud i nakken. Lyden er super god til alt der hedder spil og musiklytning for amatører. Vælg dette fremfor PC130 for den bedre lyd, hvis du er ligeglad med bøjlen i nakken.

Kommentar fra FEROX:
PC140 var for mig et meget anderledes headsæt. Jeg har aldrig prøvet en "nakkebøjle", så jeg måtte lige vende og dreje det et par gange, før jeg fik det placeret rigtigt. Er man (som mig) vant til det traditionelle headsæt med bøjlen henover hovedet, vil PC140 ved første indtryk virke lidt "forkert". Når man endelig får det placeret rigtigt, føler man sig et kort sekund som en telefondame. Da den første "angst" var forsvundet, bemærkede jeg hvor dejligt PC140 i grunden sad. Jeg følte ikke, jeg sad med et headsæt, da det eneste, jeg kunne mærke, var puderne på ørene.

Lyden i PC140 bliver desværre forstyrret en del af uønkset støj, da headsættet ikke sidder helt "stramt" til øret. Bassen virker betydelig mindre, mens diskanten virker en del højere. Dette giver et meget anderledes lydbillede i forhold til PC130. Personligt bliver jeg hurtigt træt i ørerne, når lyden er præget af meget diskant. Selv ved indstilling af bas/diskant i kontrolpanel, kunne jeg desværre ikke opnå et ønsket lydbillede.

Mikrofonen på PC140 ser ud til at være fuldstændig den samme som på PC130. Den er placeret i venstre side. Tale går fint og klart igennem og påvirkes ikke af f.eks baggrundsstøj.

Ledningen er som i PC130 dejlig lang og med samme lille volume/mikrofon boks.

PC140 var en mindre positiv oplevelse. Nakkebøjlen er speciel, men når headsættet først sidder, føles det helt naturligt og meget let omkring hovedet. Desværre overskygges det spændende design af et lydbillede, som ikke lever op til min personlige forventning. Dermed ikke sagt at PC140 er et ringe produkt - tværtimod tror jeg det i manges øjne vil virke yderst suverænt. Jeg ønsker en dyb bas og en diskant, der ikke er for høj, hvilket PC140 desværre ikke kunne give mig.

PLUSER:
  • Ikke nem at komme til at skrue ned ved en fejl som eksempelvis et Plantronics P90.
  • Lækker lyd på alle områder.
  • Ikke for tunge.
  • Mic ikke foran mund (mærker den ikke, selv når man drejer hovedet).
  • Lille clips ved vol-knap til at sætte i tøj.
  • Virker spinkelt, men alligevel holdbart.
  • Spiller måske ikke 800Watt højt, men det er mere end nok.
  • Bassen er der, og lyder næsten lige så god som på mit P90 headset.
MINUSER:
  • Lidt støj ved høj volumen, men virker ikke så markant som PC130 headsettet.
  • Kan ikke udvides, så ak og ve for den der har en fed nakke :-)
  • Den underlige nakkebøjle skal man vænne sig til. Ikke lige min smag, men jeg vad at andre synes den er på højde med alle andre.


Sennheiser PC150
Generelt:
Nå ok… Ganske kort: "Waaaauw". Dette headset spiller efter min bedste overbevisning som det bedste af dem jeg har prøvet. Det sidder godt på hovedet (strammer måske os tykkæbede godtfolk lidt), men ellers virker det meget robust i forhold til Plantronics P90 og andre jeg har prøvet inkl. de andre 2 Sennheiser i testen.

Modsat Plantronics P90 er der ikke en gummistrop der går under stangen/bøjlen på headsettet, men en skumgummifidus. Dette så lidt underligt ud da jeg prøvede det først, men det virker faktisk over alt forventning. Headsettet er ikke for tungt at sidde med længe, og microfonen er som på de andre 2 helt diskret og sidder på siden af hovedet. Ikke noget med at den hænger ned foran, så man ikke kan spise sin favoritpizza mens man spiller J

Lyd:
Det har en "ubehagelig" smooth bass, der følger godt med på alle områder. Diskanten er super-crispy, og det er lige før det gør ondt i ørene når man spiller Counter-Strike med høj volumen. Det er nok en smagssag om man kan lide sin diskant sådan, men den er bare så ren at der ikke er noget at udsætte på den. Lydgengivelsen er selvfølgelig som man kan forvente af det bedste PC headset jeg har prøvet: Kanon god! Jeg er ikke i tvivl om at man kan få bedre lyd i et par prof. hovedtelefoner, men som PC-headset tager dette klart en 1 plads på min liste.

Kort og godt:
Det fedeste headset jeg har prøvet til dato. Ingen tvivl om at de kan laves bedre (der er altid plads til forbedringer), men jeg har bare ikke set nogen gøre det endnu, og tror der går længe før det sker! Omvendt tror jeg også de forbedringsområder jeg kan komme i tanke om er mine helt personlige tilretninger og IKKE de som andre vil opleve som ændringsmuligheder. Lyden er bare så fed, og den æder alt hvad jeg har smidt efter den råt (rock, jazz, pop, dance og Counter-Strike). Vælg dette fremfor PC130 og PC140 hvis du er kræsen og har lidt skillinger på kistebunden. Det er dyrt, men pengene værd hvis du skal have det bedste af det bedste. Du kan overveje et Plantronics P90, hvis du vil spare penge og gå på kompromis med lydgengivelsen, og materialekvaliteten. Jeg har personligt selv knækket en "bøf" af et plantronics P90, og der fandt jeg ud af hvor plastagtigt det er. Det virker dette slet ikke til at være. Jo - det er lavet af plastik, men virker alligevel mere helstøbt. Og - jo dette bliver sikkert mit næste headset, hvis mit nuværende headset ryger sig en tur. Selvom det er pebret, vil jeg gå efter dette, hvis ikke Sennheiser laver et endnu bedre.

Kommentar fra FEROX:
PC150 ligner ved første øjekast mest mit nuværende Plantronics P90 headsæt, men her er tale om et headsæt, som både sidder og lyder helt anderledes. PC150 har en skumpude, der støtter henover hovedet, hvilket gør, at headsættet sidder stabilt og fast. Plantronics benytter sig i stedet af et bredt stykke "antiskrid"gummi. Skumpuden virker mere behagelig og bliver ikke varm, selvom det var min største bekymring. Ørene bliver pakket godt ind og uønsket lyd slipper IKKE igennem. PC150 kan virke lidt stram om ørene, men ligesom Plantronics tror jeg, det vil udligne sig selv efter et par dages brug. Headsættet kan selvfølgelig justeres i højden, så der er rig mulighed for at tilpasse det til et hvilket som helst hoved.

Mikrofonen er placeret i venstre side og den kommer på intet tidspunkt i vejen. Tale går fint og klart igennem, præcis ligesom i PC130 & PC140.

Lyden i PC150 er perfekt tilpasset. Der er den helt rigtige harmoni mellem bas og diskant. Uanset til hvilket formål, får man en god lydoplevelse. Tonerne går krystalklart igennem og selv ved ekstra høj volume, gengives lyden smukt og afbalanceret. Modsat Plantronics lidt "skarpe kant" i tonerne virker PC150 afrundet og blød - en ren fornøjelse.

Her får man også den gode lange ledning og selvfølgelig den lille smarte volume/mikrofonboks.

PC150 er et helt igennem gennemført produkt. Det sidder perfekt på hovedet, giver et smukt lydbillede og det har en god, solid og velfungerende mikrofon…….og så kan jeg ikke lade være med at blive ved med at studere det. Det er nok det mest enkle og unikke headsæt, jeg til dags dato har haft mellem hænderne.

PLUSER:
  • Ikke nem at komme til at skrue ned ved en fejl som eksempelvis et Plantronics P90.
  • Super cool lyd på alle områder (Bass og diskant er bare "crisp").
  • Ikke for tunge.
  • Mic ikke foran mund (mærker den ikke, selv når man drejer hovedet).
  • Lille clips ved vol-knap til at sætte i tøj
  • Virker spinkelt, men alligevel holdbart.
  • Spiller pænt højt (læs: mere end nok).
  • Det bedste headset til dato (jeg har prøvet).
MINUS:
  • Kan stramme lidt på et stort hoved (men jeg tror det tilpasser sig efter lidt brug).
Karakterer for de forskellige headsets (fra 0-10)

- Artikler forside
- Produktanmeldelser
- Tweaks
- Våben guides
- Mapanmeldelser
- Slap test dummies
- BLOG-SEKTION


 
Counter Strike - counterstrike
Counter Strike - counterstrike

Counter strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.


© slap.dk * optimeret til 1024 x 768 * optimeret til IEX 5.0
 
 
MOVIES

DR - Danish Esport Awards 2007
SLAP LIVE Tappehallen Cult Party (zip-36MB)
SLAP LIVE Ballerup Superaren (zip-13MB)
Battlefield Nordisk Mesterskab (zip-5MB)

INTERVIEWS