Sandberg NightCam

 
 

Danmarks ældste og største turnerings og event arrangør indenfor esport/gaming

 
 
csHOME

csHVAD ER ESPORT?
csOM SLAP.dk

csREGLER
strikeSPONSORER

Counter StrikeKALENDER
Counter StrikeCS 1.6
Counter StrikeCS SOURCE
Counter StrikeCZ

slapSLAP LIVE / EVENTS
slapSLAP CUPS
CounterSERVERLISTEN

Counter StrikeNYHEDER
Counter StrikeNYHEDSBREV
slapARTIKLER
slapINTERVIEWS
slapBLOGS
CounterFORUM

slapDOWNLOADS
slapFOTOGALLERI

strikeLINKS
strikeTILMELDING
strikeKONTAKT
strike
strikeAVANCERET SØG
Zahid ButtLOGIN

sui
Zahid Buttby multibit
 

14-12-2019   
PRODUKTANMELDELSER / TESTS
Her er alle de produktanmeldelser og test lavet af S.L.A.P

ARTIKLER - PRODUKTANMELDELSER - Sandberg NightCam

Sandberg NightCam

Læst 7141 gange

Test udført af Ferox.

Så skete det endelig :D Jeg har langt om længe fået mulighed for at kigge lidt nærmere på et produkt, som ikke har en funktion eller nogen som helst nytte, når man spiller CS. Sidder man derimod og har en MSN kontaktliste, der bare er længere end lang er, så er det her, man skal nikke og læse lidt videre.

Sandberg nightCam
Jeg ved rent faktisk ikke, om de fleste nu til dags har et webcam. Jeg har selv et, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har brugt det i måske et års tid nu. Grunden kan være ganske enkel. Sidste oplevelse, jeg havde med MSN og et webcam, var en meget tyk og bleg svoger (Malle), der stod og lavede en "bootyshaker" med afklædt bagdel. Måske har jeg bare haft en uhyggelig oplevelse og ved at ligge mit webcam i en skuffe, går jeg glip af en masse? Uanset hvad fortiden har vist af ubehageligheder gennem linsen, glæder jeg mig i hvert fald til at kigge nærmere på dette nye "NightCam" fra Sandberg.

Indpakning.
Kan ikke sige så meget om indpakningen, da jeg sidder med en "anmelder-version", som ikke er andet end en køretur til Glostrup, et håndtryk fra Sui og så en lille Matas- pose med indhold - et "NightCam" + en driver cd. Er "gadeversionen" pakket som Sandberg produkter normalt er, så er der intet at frygte, da deres grej normalt kommer i fine æsker med den lilla/gule farve. Sandberg er efter min egen erfaring super gode til at gøre indpakningen enkel og alligevel oplysende. Det er noget nært umuligt at komme hjem med et forkert produkt, da man altid let og overskueligt kan tjekke systemkrav og generelle specifikationer på æsken - og så på dansk vel og mærke. Det er i min verden super dejligt, når tingene bare er i orden fra det sekund, man beslutter at købe nyt legetøj til sin PC. Med det mener jeg, at oplevelsen allerede skal være positiv fra det sekund, man tager produktet ned fra hylden og med Sandberg produkter har jeg altid haft den positive oplevelse, hvilket som sagt betyder meget i min verden.

Med i hatten på alle Sandberg produkter får man 5 års garanti og gratis ubegrænset hotline. Disse tilbud sammen med den danske manuel gør Sandberg produkter til nogle, man med sikkerhed kan tage ned fra hylderne - og det blev så i denne omgang deres "NightCam", vi puttede i kurven.

Installering.
Selve installeringen er helt uden problemer. Jeg fandt ganske enkelt et ledigt usb-stik, puttede den medfølgende software cd i maskinen og 1½ minutter senere havde jeg genstartet og var klar til at starte det lille sorte "NightCam" op.

Den medfølgende kamera software kom hurtigt frem med et billede på skærmen, men alt jeg kunne se var en sort skærm. Jeg rykkede lidt på selve kameraet, men der var stadig intet billede….. Først da jeg tog det op i mine hænder, kunne jeg se hvorfor. Selve linsen var beskyttet af en lille sort "plasticdut", så man ikke laver ridser osv., hvis kameraet f.eks i en periode ligger i en skuffe. Ganske smart lille feature, som mit gamle webcam aldrig har set skyggen af. Jeg pillede den lille dut af og straks tonede der en super "crispyboy" op på min skærm. Sjovt nok havde han mange ligheder med mig - ung, frisk og yderst spændstig. Jeg finjusterede lidt på optikken og hurtigt stod det klart, at udover det knivskarpe billede, var det rent faktisk mig, der sad og vinkede i den anden ende - hej, hej flotte fyr :D.

Næste projekt var at placere selve kameraet i en god position, så jeg kunne få et godt billede af mig selv. Selve holderen viste sig faktisk at være ganske interessant og med mange muligheder. Udover at selve kameraet er monteret med et kugleled på holderen, kan det også bevæges 100% frit rundt i diverse stillinger. Således er selve holderen både til normal- og fladskærme Til de traditionelle store skærme stiller man ganske enkelt bare holderen op på skærmen. Har man derimod en fladskærm, vender man hele holderen op på højkant mens man vipper selve kameraet i kugleledet og pludselig sidder man med en stor klemme, som passer perfekt nedover store fladskærme og laptops. Smart og brugbart! (se på billederne, hvis "klemmeprincippet" ikke er til at forstå).

Sandberg nightCam

Billede kvalitet.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg blev ganske positivt overrasket over hvor knivskarpt et billede man får med dette "NightCam" fra Sandberg. Mit gamle webcam viser et pløret, grynet og kedeligt billede, som overhovedet ikke er på højde med dette nye Sandberg cam. Rent faktisk vidste jeg slet ikke, at et billede på et webcam kunne være så rent og med så gode farver. Om det er teknologien, der de sidste par år er blevet bedre eller om mit gamle webcam bare er et dårligt produkt, ved jeg ikke, men det er reelt også fuldstændigt lige meget, da dette "NightCam" bare giver et super billede, hvilket der i bund og grund er det eneste, der er vigtigt.

Nu hedder det "NightCam" og mig bekendt måtte det have noget at gøre med: "Kæreste….godnat - sov godt - jeg skal ind og lege med mit nye webcam". Jeg ventede og ventede og efter mange timer kunne jeg endelig danse solen væk og stille brød tusmørket frem. Jeg listede tilbage til min computer og tændte på ny "NightCam" og medfølgende software op. Stadig et super flot billede på skærmen! Jeg slukkede herefter min lille lampe på bordet, så det eneste lys, der var i kontoret, kom fra selve monitoren. Man kunne stadig se mig sidde og vinke til kameraet (spørg mig ikke hvorfor, at man altid skal igennem den obligatoriske vinketest - præcis som man altid siger 1-2-3 og fløjter i en ny mikrofon). Jeg rykkede gradvist længe og længere væk fra monitoren, og jeg kunne stadig se mit løse håndled, der viftede frem og tilbage - også da jeg sad helt ovre ved døren, der er ca. 2 meter væk. For at få bekræftet hvorvidt kvaliteten virkelig var så meget bedre end mit gamle webcam, skiftede jeg lige rundt og prøvede samme vinketest i samme mørke omgivelser med mit gamle webcam. Fra det øjeblik jeg trillede de første 30 cm væk fra monitoren forsvandt min krop nu på bedste spøgelse manér. Med andre ord kunne mit gamle webcam overhovedet ikke spotte mig i mørket, og selv når jeg sad med 5-øren helt oppe mod skærmen, var billedet grynet og helt uden "liv".

Sandberg nightCam Ingen tvivl! Der er en kæmpe forskel på "NightCam" og mit gamle webcam - specielt i mørke, men hvorfor er der nu det? Hemmeligheden ligger nok gemt i selve linsen og i de seks infrarøde LED's, som sidder på hver side af selve optikken. Udover at de seks LED's pynter gevaldigt på selve
designet, har de også den feature, at de skaber et billede i komplet mørke og derved skabes navnet "NightCam". Linsen på de fleste webcams er i plastic, hvilket i mange tilfælde skaber et dårligere billede. Sandbergs "NightCam" gør ikke brug af plastic linse, men har derimod en solid rigtig glaslinse, og det er med til at give en meget bedre oplevelse på både still- og liveoptagelser.

Video kvalitet.
Selvfølgelig får man også mulighed for at optage små eller store videosekvenser med "NightCam". Kvaliteten er ganske fin og selve framraten kan stilles helt efter eget ønske (max 30 fps), så længe man ikke recorder i højere end 320 * 240. Ved højeste opløsning på 640 * 480, bliver man begrænset til max 15 frames i sekundet (fps = frames per sekund).

Jeg ved ikke helt, hvad specifikationerne på mit gamle webcam siger, men én ting er sikkert: Jeg kan ikke optage sekvenser med et så godt flydende flow. Med mit gamle webcam "taber" jeg indimellem frames og en klassisk vinketest kører en smule mere hakkende og problematisk. "NightCam" derimod optager mere eller mindre som et rigtigt videokamera. Hvis man f.eks sætter den til 30 fps og laver en mindre gymnastikdans i en optagelse, ender man op med en sekvens, hvor hver enkelt lille bevægelse bliver fanget på korrekt vis. Med mange andre webcams har man for det første slet ikke muligheden for at recorde med 30 fps og selv med en lavere framerate, taber man indimellem et par frames her og et par frames dér.

Konklusion.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er meget begejstret for dette "NightCam fra Sandberg. Man får ganske enkelt et lille og meget lækkert webcam, hvor der er kælet for detaljerne og optikken. Man har altid gode muligheder for at placere kameraet i en god position og tilmed får man, uanset hvilke lyskilder der er i lokalet, knivskarpe billeder og optagelser uden tab af enkelte frames. Alle dette betaler man vel og mærke kun 249 kroner for, hvilket må siges at være super fornuftigt. Mit gamle webcam kostede så vidt jeg husker en god hundrede- kroneseddel mere og er ikke halvt så godt som "NightCam". Dermed er der ingen tvivl om, at man får fuld valuta for pengene, hvis man anskaffer sig "NightCam" fra Sandberg.

Jeg er personligt måske ikke den helt rigtige målgruppe, da jeg i bund og grund ikke føler, at jeg har brug for et webcam, men bare det jeg ved, at jeg kan sende mine blege baller retur til Malle - i knivskarp kvalitet og med 30 frames per second gør, at jeg meget muligt kunne tage et smut forbi http://sandberg.dk/worldwide/ og finde en forhandler, der har "NightCam" stående på sine hylder.

Pakkens indhold:
  • 1 Sandberg NightCam
  • 1 Dust cap
  • 1 CD with driver and AMCap software
  • 1 User guide in English, Danish, Norwegian, Swedish and Finnish
  • 1 Warranty card
Specifikationer:
  • 1 x USB A male jack for camera connection, cable length 1.5 metres
  • 6 Infrared LEDs for Night Vision
  • Definition: 300k pixels (640 x 480)
  • Lens: Glass optic
  • CMOS chip type: Color CMOS Image Sensor pixels VGA
  • High resolving power: 640 x 480
  • Video format: 24-bit RGB
  • Frame rate: 320 x 240 up to 30 frames per second (CIF)
  • 640 x 480 up to 15 frames per second (VGA)
  • Angle: 52°
  • Focus range: Approx. 5 cm - 30 m
  • Built-in image compression
  • Automatic white balance
  • Automatic exposure
Systemkrav:
  • Pentium PC 300 MHz or compatible
  • 64MB SDRAM or above
  • 1 available USB port
  • CD-ROM drive or Internet connection

- Artikler forside
- Produktanmeldelser
- Tweaks
- Våben guides
- Mapanmeldelser
- Slap test dummies
- BLOG-SEKTION


 
Counter Strike - counterstrike
Counter Strike - counterstrike

Counter strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.


© slap.dk * optimeret til 1024 x 768 * optimeret til IEX 5.0
 
 
MOVIES

DR - Danish Esport Awards 2007
SLAP LIVE Tappehallen Cult Party (zip-36MB)
SLAP LIVE Ballerup Superaren (zip-13MB)
Battlefield Nordisk Mesterskab (zip-5MB)

INTERVIEWS