Sennheiser PC160

 
 

Danmarks ældste og største turnerings og event arrangør indenfor esport/gaming

 
 
csHOME

csHVAD ER ESPORT?
csOM SLAP.dk

csREGLER
strikeSPONSORER

Counter StrikeKALENDER
Counter StrikeCS 1.6
Counter StrikeCS SOURCE
Counter StrikeCZ

slapSLAP LIVE / EVENTS
slapSLAP CUPS
CounterSERVERLISTEN

Counter StrikeNYHEDER
Counter StrikeNYHEDSBREV
slapARTIKLER
slapINTERVIEWS
slapBLOGS
CounterFORUM

slapDOWNLOADS
slapFOTOGALLERI

strikeLINKS
strikeTILMELDING
strikeKONTAKT
strike
strikeAVANCERET SØG
Zahid ButtLOGIN

sui
Zahid Buttby multibit
 

14-12-2019   
PRODUKTANMELDELSER / TESTS
Her er alle de produktanmeldelser og test lavet af S.L.A.P

ARTIKLER - PRODUKTANMELDELSER - SENNHEISER

SENNHEISER PC160
Læst 11484 gange

Headsets venligts udlånt af - Kinovox.
Test udført af Joe Cool


Så kom Sennheiser med endnu et headset der er møntet på gamers. Det ligner et facelift og en finpudsning af PC150, og det lyder jo ikke så ringe.

Jeg er ikke så lidt glad for at få muligheden for at gennemteste det, da jeg har været helt pjattet med Sennheiser PC150 siden jeg købte disse da mit tidligere Plantronics P90 gik i stykker. Jeg må indrømme at jeg har været super tilfreds med mit PC150, så jeg var meget overrasket over at der pludseligt kom et nyt udspil fra Sennheiser.

Hvad var det lige de ville forbedre på det jeg ellers betragtede som det bedste headset jeg har prøvet til dato?

Nå, men op og hente pakken på posthuset og flå kassen op for at se vidunderet. Headsettet var ikke i original emballage, men pakket godt ind. Der var vedlagt lidt udskrifter med oplysninger om headsettet, som altid er en god ting.

Op med headsettet og studere det nærmere.

Umiddelbart var der ikke den store forskel, og det eneste der sprang i øjnene var at siden på hørebøffen var metallic blå, hvor det før var sort/gråmetal. Men efter lidt nærmere eftersyn var der dog alligevel flere småting der sprang i øjnene. Skumgummifidusen der sidder mellem bøjlen og hovedet var nu betrukket med imiteret læder, eller det der ligner. Ingen har nogensinde beskyldt mig for at kunne kende forskel på læder og cement, men det så bestemt ud til at være en kvalitetsforbedring. Stadigvæk dejlig blød og en god buffer mellem rødgrøden og bøjlen :-)
Derudover en mere vigtig detalje, nemlig selve højtalerens størrelse. Højtalerne er nemlig vokset med 1cm i diameter. Desuden er der lavet et såkaldt "open back system" på speakerne. Det betyder at er nu kan komme luft ind og ud fra speakeren. Og hvad betyder det så i praksis? Ja umiddelbart er der forskel på lyden, men det vender jeg tilbage til.
Jeg vil heller ikke afvise at det giver bedre luft til ens hårdt pumpede ører, men det er nok nemmere at vurdere til sommer når der kommer gang i varmen igen.

Da speakeren er lidt større fylder den også mere end øret. PC150 fyldte kun så de sad direkte på øret og ikke omsluttede det, men det gør PC160 lidt bedre. Speakerne kapsler ikke ørene helt inde, men sidder alligevel langt bedre end PC150. En klar forbedring fra Sennheisers side.

Nå, men hvad mere kan dette headset byde på som gør forskellen? Ja, umiddelbart kunne jeg ikke lige se den store forskel og måtte ty til det vedlagte reklamemateriale. Der faldt jeg over en meget væsentlig ting jeg havde overset. Ledningen der går fra volumenknappen op til højtaleren er nu lidt tykkere og iflg. materialet "kevlar re-inforced". Kort sagt er ledningen forstærket mod brud med kevlar materiale. Dem der spiller Counter-Strike eller er lidt "militær", ved godt at kevlar ikke er hvad som helst, da det bruges i skudsikre veste. Kevlar er super holdbart og vi må håbe at det holder hvad Sennheiser lover. Jeg har selv haft en episode den anden dag. Midt under en vigtig kamp fik jeg straffen for diverse træk, hiv, vrid og træden i mit PC150's ledning. Nemlig at lyden forsvandt fra højre bøf. Selvom jeg selv er ude om det ville jeg have været lykkelig for at kevlar ledningen allerede der var indført, for så var det garanteret ikke sket. Det er netop i det stykke ledning det var gået galt. Det konstaterede jeg efter lidt lodning på headsettet (der nu virker igen). Så jeg kan kun nikke anerkendende til Sennheisers nye forstærkning. Godt set.

Pasform
Ingen tvivl om at PC160 sidder meget bedre på ørene. Den store speaker, og den nye "stødpude" gør at headsettet sidder lækkert på, uden at klemme, som man kunne opleve ved PC150. Efter kort tid glemte jeg helt at jeg havde det på, hvilket vel er den største cadeau man kan give et headset. Mikrofonen er den samme som på PC150, og der er vel heller ikke meget at forbedre der.
Testsystem:
Well, videre med lyd testen.

Headsettet er testet på min egen PC:

P4 2.8Ghz
512Mb PC3200 DDR-Ram
Creative SB Audigy 2 ZS
Jeg har vel hvad der kan betegnes som et ganske habilt lydkort, så alt bør være i orden for en god test

I med mikrofon og audio stikkene og fuld gas på WinAmp. Sikke en skuffelse. Lyden var ikke alene forvrænget, men også meget lav. Min første tanke var: "Jamen hvad sker der lige!? Jeg må have fået et defekt headset tilsendt. Det kan jeg simpelthen ikke anmelde!?". Panik panik.

Ved lidt nærmere pillen i Windows, WinAmp, og diverse konstaterede jeg dog, at jeg i min iver for at få hørt hvad headsettet kunne, havde præsteret at sætte stikket halvt ind i porten (hvem sagde fede fingre?). Selvfølgelig finder man ud af det, når man sidder med bøfferne på og har volumen på max i samtlige indstillinger på computeren. Er du gal jeg fik et chok! Pludselig var der masser af power på og super lyde vældede ind over mig.

Yes; så var det tid til at teste lydkvaliteten.
Lyden:
Som altid er der masser af muligheder, men en oplagt er at starte sit WinAmp op og smide en masse forskelligt musik på. Jeg testede fra den ene yderlighed, til den anden. En ting jeg dog hurtigt måtte sande var at bassen var meget vag. Sikkert pga. den nye konstruktion med open back speakers. De gamle PC150 var det man kalder semi-open, og det skal alt andet lige give mere bas. Sennheiser har stor kredit hos mig, og jeg gav derfor ikke op uden kamp. Efter en meget kort filen på equalizeren var der gang i bassen. Jeg tror simpelthen jeg har fået stillet bassen for langt ned ved en tidligere lejlighed. Bassen er kontant, præcis og passende. Den er godt nok ikke så rummelig som man måske ville opleve med et prof headset til musikerbrug. Jeg tror det skyldes det nye "open back system" men det er slet ikke et problem. Faktisk meget godt gået for et headset der er møntet på gamers.

Diskanten er som på PC150, lige i øjet. Super crispy og meget detaljeret.

Jeg testede diverse musiske afarter så som:
Dance: Stadig lækker lyd, men kan godt høre at det ikke er et headset der er lavet til dette. Lyden er super, men mangler lige det sidste i bassen.

Pop: Kanon. Ingen problemer der. Rigtig lækker lyd som man kan forvente af et godt headset. Rock: Nok det headsettet er bedst til ud over gaming. Den klare lyd gengiver alle detaljer suverænt. Ukategoriseret: Tori Amos: Nå, ja, jeg er lidt i tvivl om hvad denne dame hører ind under, men der var ingen problemer der. Stadig super lydgengivelse.

Jazz: Uha da. Jeg er afsløret. Jeg må tilstå at jeg rent faktisk elsker det skidt i enkelte afskygninger. Jazz er meget detaljeret, kan også være svært at gengive lydmæssigt. Sennheiser PC160 følger godt med her, og jeg følte på intet tidspunkt at headsettet kom til kort.

Gaming:
Videre til det det hele drejer sig om, nemlig gaming. Nu spiller jeg mere eller mindre kun Counter-Strike og derfor var valget nemt. Så senere på aftenen, plagede jeg en af mine teammates om at hoppe VT, ævle lidt og game Counter-Strike i et par timer. Mikrofonen virker til at være den samme som der er brugt tidligere. Jeg har altid ment at den her helt fin, så ingen grund til at lave om på det. Om ikke andet så gik jeg efter sigende fint igennem over VT.

Efter kort tids spil, havde jeg komplet glemt at jeg havde andre bøffer på og alt var som det plejer. Lyden er en anelse anderledes, men jeg har svært ved at vurdere om det er bedre. Simpelthen fordi mine nuværende PC150 i forvejen er meget tilfredsstillende. Jeg havde ingen problemer med at fornemme stereoeffekten, og der var også en god fornemmelse for om modspillerne trampede rundt foran eller bag mig. Intet at klage over der. Efter 2 timers gaming tog jeg headsettet af og kunne konstatere at jeg ikke havde ondt i ørebasserne. Det kan man ellers godt have med PC150, som ofte klemmer lidt. Simpelthen en lækker oplevelse og ingen dugvåde ører der irriterer.

Konklusion:
Hvad er der at sige om dette headset? Det ser ud til at Sennheiser har lyttet til kunderne, og rettet de småting man kan forvente fra PC150; det er lækkert at opleve. Det er en kraftig forbedring af et ellers meget godt headset (Sennheiser PC150). De små skavanker det headset havde, har Sennheiser gjort alt for at forbedre og det er lykkes til fulde. Sennheiser PC160 er meget harmonisk, og helt klart mit næste headset hvis mit PC150 skulle lide "træde-døden" eller andre lignende katastrofer. Specielt har jeg hæftet mig ved den nye lyd der ikke virker så indelukket. De større hørebøffer er klart et hit og godt tænkt af Sennheiser. Det er min oplevelse, at det er derfor headsettet ikke klemmer på ørene mere. Den kraftigere ledning med kevlar forstærkning en lækker detalje. Det vil spare mange nørder for ekstraudgifter på headsets, hvis det holder hvad Sennheiser lover. Jeg har dog ikke grund til at tro andet.

Headsettet er målrettet til gamers, og det jeg fik var SK-versionen. Her får man 3 måneders adgang til SK Insider hvor man kan følge SK på nært hold, og få adgang til diverse af SK's medlemmers ekspertviden. Lyden er noget nær perfekt i min verden, og jeg har svært ved at se hvor meget mere man kan forbedre denne til gamers. Jeg er klar over at Icemat har lanceret deres meget roste Icemat Siberia headset, men da jeg ikke har haft mulighed for at teste dette er jeg ikke klar over om det virkelig er så godt som det siges. Personligt vil jeg dog sige at INGEN får mig til at spille offentligt med Siberia headsettet, som jeg mest af alt synes ligner en nakkebøjle med 1980'er look, der er faldet af en X-Wing fighter. Her et PC160 noget nær det mest elegante til sammenligning. Sort med få detaljer der giver et look af elegance.

Jamen hvad så? Hvem henvender headsettet sig til? Ja, har du et PC150 i forvejen så behold det. Dertil er forskellen ikke stor nok. Men dør dette, eller er du en af de stakler der stadig insisterer på at Plantronics P90 stadig er det bedste headset (fordi man ikke har penge til et Sennheiser oftest), så tag og overvej om dette skal være dit næste headset. Det gør jeg i hvert fald selv.

Kort og godt: Endnu engang godt arbejde Sennheiser.


- Artikler forside
- Produktanmeldelser
- Tweaks
- Våben guides
- Mapanmeldelser
- Slap test dummies
- BLOG-SEKTION


 
Counter Strike - counterstrike
Counter Strike - counterstrike

Counter strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.


© slap.dk * optimeret til 1024 x 768 * optimeret til IEX 5.0
 
 
MOVIES

DR - Danish Esport Awards 2007
SLAP LIVE Tappehallen Cult Party (zip-36MB)
SLAP LIVE Ballerup Superaren (zip-13MB)
Battlefield Nordisk Mesterskab (zip-5MB)

INTERVIEWS