Enhver maskine har sine tandhjul, foruden hvilke en maskine ikke fungerer. Ofte er det sådan med den slags dele, at de ikke er synlige for andre end de, der arbejder med maskinens indre mekanismer til hverdag. Til gengæld er der meget lidt, man elsker mere, når man er ansvarlig for en stor og tung maskine, end det enestående tandhjul, der aldrig skal udskiftes, og som yder højeste ydelse, altid.

Denne artikel er om et sådan tandhjul i maskinen, de fleste af os til dagligt omtaler som SLAP-ligaen.

Knapt har jeg fået olien vasket af mine hænder fra min tid som ansvarlig for CS 1.6-turneringens daglige drift, før jeg sidder foran et udfordrende stykke blankt papir som skribent i SLAP. Jeg sidder her allerede, fordi jeg skylder en artikel om mit tandhjul i 1. division – AM, eller som hun hedder i virkeligheden: Anja Rosendahl. Som ansvarlig står man med ansigtet ud imod offentligheden, når der er solskin, og når der er modvind i stormvejrsstyrke. Lad det være sagt, at uden AM kunne jeg meget vel være meget bleg og helt igennem forblæst den dag i dag. Da jeg således er blevet officielt lukket ind i redaktørrummet af Divinity, og hun har godkendt min idé, laver jeg en aftale med min tidligere divisionsadministrator for 1. division om et interview. Hun er med det samme skeptisk, som jeg forventer, og svarer, da jeg fortæller hende om mine intentioner: og hvorfor så lige mig? Det giver i virkeligheden meget sig selv, hvorfor det lige skal være hende. AM er ligaens mest erfarne administrator, hun er den hårdest arbejdende DA, jeg har kendt, og hun er med sit positive og ærlige væsen måske det nærmeste man kommer på at kunne definere det flygtige men ivrigt benyttede begreb - SLAP-ånd. Det siger dog allerede her en del om AMs natur, at hun instinktivt tøver, når det kommer til at stå frem i rampelyset.

Vi mødes på måden, man nu mødes på i denne verden, over IRC en torsdag aften lidt over kl. 21. AM er en anelse forsinket, fordi hun skal lægge sit barn i seng. Jeg har forberedt en del spørgsmål, der naturligvis er rettet imod at få den interviewede til at vise sig selv frem og blotte sig lidt. Der er ikke ligefrem mangel på CS-spillere, der gerne vil tale om sig selv, men jeg er klar over, at det ikke bliver let denne gang. Vi starter med at tale om hendes baggrund, og om da hun startede i SLAP. AM startede i SLAP med betegnelsen TM (Trusted Member) i slutningen af 2004, siger hun, hvor hun assisterede i det arbejde, der i dag varetages af divisionsadministratorne og sugede erfaring til sig. AM var blevet anbefalet af sine gamle CL fra Binaries, Zoe, og hun blev kontaktet personligt af Sui, som efter en samtale satte hende på administratorholdet. AM fortæller, at hendes motivation til at gå med i SLAP og til fortsat at være her er et ønske om konstant at gøre SLAP bedre. Hun tilføjer, at hun ser det som en ære at arbejde med SLAP på denne måde, hvilket får den sidste rest af turneringsansvarlig i mig til at overveje, om man mon kan nå at klone hende et par gange inden næste sæsonstart. Hun vedkender, at der siden hun startede er kommet mere og mere hårdt arbejde ind i rollen som divisionsadministrator, og at de sidste par sæsoner har været hårde. Hun har også trukket meget af maskineriet, kan jeg bevidne. Tendensen har været på det seneste i SLAP, at færre personer trækker et større læs, hvor arbejdsbyrden ligger på dem med mest erfaring, og det har folk som AM naturligvis kunnet mærke.

Jeg spørger hende, hvad der skaber en god DA. Hun tænker sig om, før hun svarer. Jeg kan kun anbefale fremtidige fodsoldater i SLAP at huske hendes svar: ”godt overblik, en god og solid pose tålmodighed og ja, ikke at forglemme, en stor pose humør”.

Hun tilføjer det åbenlyse til slut: ”… og ja tid masser af tid”. Det sidste er måske det eneste, jeg ikke er helt enig med hende i, selv om det er en naturlig ting at bemærke.

AM selv har ikke masser af tid – ikke mere end os andre i hvert fald. Det er faktisk ikke mængden af tid, der er problemet som divisionsadministrator i SLAP – det er viljen til at bruge den. Det er det, AM har, og som gjorde hende så uundværlig for mig i sidste sæson – en indgangsvinkel til arbejdet med SLAP, der er nøglen til, hvad SLAP er, når det er bedst. AM er ikke i SLAP for æren ved at være i SLAP – hun er her for æren ved at være for SLAP. Forskellen synes lille men er i praksis stor. Hun er ikke kommet til SLAP for at stige i rang og blive kendt på den såkaldte cs-scene; hun er kommet for at arbejde med SLAP og forsøge at gøre SLAP så godt som muligt. Det er fine ord, men hendes handlinger har så rigeligt berettiget dem. Hun har arbejdet i SLAP kontinuerligt siden december i 2004, hvilket er længere end nogen anden aktiv administrator i SLAP i dag. Hun har været SLAPs mest pålidelige og stærke tandhjul længe nu, og hun har aldrig bedt om noget til gengæld. Det skal dog ikke betyde, at hun går æren forundt.

Jeg skriver denne artikel af flere årsager. Jeg skylder den, AM fortjener den, men også for to grunde mere. I mine øjne har vi lige nu brug for at blive mindet om, hvad SLAP kan være, når det er bedst, og det er der i min erfaring i SLAP ingen, der repræsenterer bedre end AM. Denne påmindelse er mindst ligeså væsentlig for spillerne derude, som den er det for os, der arbejder med SLAPs administration. SLAP kører på velvilje, tålmodighed og viljen til at afvikle en CS-liga på så positiv en måde, som muligt. Det var min tredje intention, og min sidste intention er mere direkte og rettet imod fremtiden.

Når man aftræder en position som turneringsansvarlig, gør man det så vidt muligt ikke med en brændt bro bag sig. Der er en stor mængde ansvar i at tage positionen i første omgang. Jeg har overstået min sæson som turneringsansvarlig, og det er en anden, der skal overtage roret på 1.6-skuden. Jeg kan kun med den størst mulige entusiasme anbefale AM. I sidste ende, er det den øverste ledelse, der sidder med beslutningen sammen med AM, men jeg kan ikke i dag personligt se en bedre løsning. Man laver mange valg som turneringsansvarlig, og når man ser tilbage ser man både styrker og svagheder ved den måde, man gjorde tingene på. AM kan bliver en repræsentant for SLAP på en måde, som jeg mener, der er brug for i dag. Hun er et forbillede på, hvad SLAP faktisk handler om både for de, der skal arbejde i hendes administration, og for spillerne i SLAP. Hun er dog en travl kvinde, der også skal tage hensyn til familie og meget andet, og det er ikke en let opgave at tage på sig. Så man forstår naturligvis, hvis hun ikke har mulighed for at påtage sig jobbet i dets størrelse.

Uanset dog, hvor AM er i SLAP i næste sæson, ved jeg, at hun vil fortsat vil være det stærke tandhjul, der trækker maskinen videre ind i og igennem dens 10. sæson. Som spiller har jeg været med i SLAP siden sæson 1, og for mange af disse sæsoner skylder jeg hende tak for hendes indsats. Som turneringsansvarlig skylder jeg hende mere end tak og også mere end en artikel for sidste sæsons indsats. I sidste ende kan jeg dog som skribent ikke give meget andet, og det gør jeg så. Jeg har skrevet mange store ord om AM, og nok kun de, der har arbejdet sammen med hende, ved, at de ikke er overdrevne, men under alle omstændigheder er det så sjældent, at de usynlige tandhjul får deres hyldest, så man bør gøre det ordentligt, når det endelig sker.