Counter Strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.

 
 

Danmarks ældste og største turnerings og event arrangør indenfor esport/gaming

 
 
csHOME

csHVAD ER ESPORT?
csOM SLAP.dk

csREGLER
strikeSPONSORER

Counter StrikeKALENDER
Counter StrikeCS 1.6
Counter StrikeCS SOURCE
Counter StrikeCZ

slapSLAP LIVE / EVENTS
slapSLAP CUPS
CounterSERVERLISTEN

Counter StrikeNYHEDER
Counter StrikeNYHEDSBREV
slapARTIKLER
slapINTERVIEWS
slapBLOGS
CounterFORUM

slapDOWNLOADS
slapFOTOGALLERI

strikeLINKS
strikeTILMELDING
strikeKONTAKT
strike
strikeAVANCERET SØG
Zahid ButtLOGIN

sui
Zahid Buttby multibit
 

25-11-2024   
PRODUKTANMELDELSER / TESTS
Her er alle de produktanmeldelser og test lavet af S.L.A.P

ARTIKLER - PRODUKTANMELDELSER - Sandberg TV tuner
Læst 3188 gange
Test udført af Joe Cool.

Med alle hardware tests følger der altid undrende blikke fra ens bedre halvdel. Ikke på den gode måde, som når ens mandlige venner ser dit nye legetøj. Mænd vil nemlig vide ALT om det nye gear.

Det blik ens kone oftest sender er mere den type der siger: "hvad skal vi nu med den dims?". Selv når man forsøger at fortælle i detaljer om hvorfor den nye dims er ekstremt vigtig og kan betyde liv og død for hele husstanden, er der ingen respons andet end maksimalt et "ok". Normalt bliver det fulgt op af et par rullende øjne og et par hæle der marchere hurtigt væk. Nogen gange sker der dog det magiske at konen/kæresten/chefen med tiden går hen og bliver glad for dimsen.

Denne TV tuner fra Sandberg KAN være en af den slags ting, så læs videre.


Indledning
Hvad gør du når du kun har et TV i huset og der kommer landskamp i fodbold? Ser det selvfølgelig!

Hvad så når dette kolliderer med Glamour, Paradise Hotel, Matador, Anna Pihl, Chippendales eller Nikolaj og Julie? Så kæmper du med næb og klør om retten til fjernsynet. Resultatet? Tja det er ikke kønt. Får du din vilje er du sikker på, at det sidste gang den næste uges tid. Eksempelvis er det som om onsdag og lørdage pludselig forsvinder fra kalenderen (eller er det kun her i huset?). Anyway - dette TV Tuner kort kan evt. være løsningen på det gigantiske mand/kvinde problem hvis ikke du vil ud og investere i endnu et TV.

Indpakning
Jeps - TV Tuneren bliver leveret i en kasse. Ikke så meget mere at fortælle om det. Kassen er solid, og udstyret er beskyttet som man kan forvente.

Ved nærmere eftersyn
Når man har pelset kassen finder man følgende i den:
  • 1 Sandberg TV Tuner
  • 1 fjernbetjening
  • 2 AAA batterier til fjernbetjeningen
  • 1 Holder til TV tuneren
  • 1 230V strømforsyning
  • 1 VGA monitor forbindelses kabel, 1,2 meter
  • 1 Composite video forbindelses kabel, 1,0 meter
  • 1 MiniJack sound kabel, 1,2 meter
  • 1 Vejledning på Engelsk, Dansk, Norsk, Svensk and Finsk
  • 1 Garanti kort

Selve boksen er en køn bette sag der er slank og fylder ikke for meget i landskabet. Forsiden er i "ægte" krom plast og så er der ellers lidt forskellige stik (Phono, S-Video osv). Her kan du forbinde din Playstation, DVD afspiller eller hvad du ellers lyster. Lækre muligheder, men det er på bagsiden der virkelig er noget at hente. Her finder du nemlig antenne indgang, lydindgang/-udgang, strømstik og VGA ind og ud.

Installation
Selvom der er masser af stik, er det ikke det store problem at finde ud af at slutte TV tuneren til. Manualen er ikke den store hjælp for selvom der er brugsanvisning på 5 forskellige sprog, er det en klassisk Sandberg version af slagsen. Dvs. kun det mest nødvendige er nævnt og ikke for mange forklarende billeder. Eksempelvis er den danske del på 6 sider A5, og de kunne nemt være kogt ned på 3. Se herunder side 1 og 2:



Ja - det kunne sikkert slås sammen til 1 side, ikke? Jeg kan afsløre at side 3-6 er i samme stil. Jamen, hvad så? Er det ikke super belastende at manualen er så sparsommeligt udfyldt?

Normalt ville jeg sige "jo", men omvendt må jeg erkende, at jeg overhovedet ikke havde slået op i den, før jeg skulle lave denne test. TV tuneren virker altså bare. Den er ganske nem, at sætte op og det hele er logisk lavet. Jeg ville ønske at Sandberg ind i mellem gjorde lidt mere ud af deres manualer, men må nok også notere mig at det i dette tilfælde vil være spild. Den virker altså bare uden problemer. Kablerne passer hvor de skal sidde, og omvendt. Det kan næsten ikke gøres forkert. Fjernbetjeningen duer efter hensigten og er ikke proppet med en masse pop og bling bling.

Når du har sat stikkene i og tændt den via fjernbetjeningen dukker der en masse dejligt sne op på din monitor. Med mindre du har glemt a sætte antennekablet i, så skyldes det at du lige skal have indstillet kanalerne. Dette gøres nemt via 'Auto Scan' på den smarte OSD (On Screen Display) som ses her til højre. Imens henter du lige kaffen og en basse til dig selv og smækker benene op
på bordet. Det tager nemlig et stykke tid inden den er færdig. Da jeg indstillede kanaler fik jeg mig en gang velfortjent aftensmad, så jeg er ikke helt sikker på hvor længe det reelt tog. Mit bud er en 30minutters tid. Heldigvis skal du kun gøre det en gang, og så behøver du ikke tænke på det mere. Når alle kanaler er indstillet er det bare med at komme i gang med at pille. En ting der irriterer mig er at du ingen mulighed har for at flytte kanalerne. Jeg ville eksempelvis gerne have DR1 på kanal 1, TV2 på kanal 2 osv., men det er bare ikke muligt på den nemme måde. Skal du gøre det, skal du indstille kanalerne manuelt, og hvem orker det i år 2007? Ærgerligt.

En fed detalje er dog, at der medfølger et speciel kabel der kan sættes mellem din computer og over i TV tuneren. Så sætter du din monitor over i TV tuneren, og hopla, så kan du skifte mellem computer og TV med et tryk på en knap. Du skal ikke tage TV tuneren fra hver gang du skal bruge computeren og omvendt. Det virker fint. I den medfølgende manual står der at TV tuneren kan klare op til 1280x1024, men faktisk kører 1600x1200 @ 85Hz uden problemer. Om den kan æde mere, ved jeg ikke, for det er max opløsningen på den ældre Phillips Brilliance monitor jeg testede på.


Kvinden på skærmen ville sandsynligvis bruge mere tid derhjemme hvis hun havde en Sandberg TV Tuner

Når du så har fået indstillet kanaler og vil se lidt fjernsyn opdager du hurtigt at der mangler noget. Der er nemlig ikke indbyggede højtalere i TV tuneren, og det er lidt en skam. Selv en lille ussel højtaler ville have bragt lykke, for hvis du som mig ikke har et par ekstra højtalere tilovers, er det lidt surt at skulle ud og købe. Der er selvfølgelig den mulighed at du bruger et headset, og det er altså ikke optimalt når nu vi jo snakker et alternativ til et TV. De fleste holder nok til at flytte lydstikket når man skal bruge computeren i stedet for, men det er alligevel lidt irriterende. Her havde selv en lille indbygget højtaler altså været rar at have.

Hvordan så med kvaliteten? Den korte version: Den er i orden. Det er selvfølgelig ikke HD kvalitet vi snakker om, men hvem forventer det af en TV tuner til ca. 500 kr. alligevel? Nu er jeg i den uheldige situation, at jeg er tvangsindlagt til at bruge Stofa. Det betyder tvivlsom kvalitet på antennesignalet, men heller ikke værre end, at jeg kan se, at "den gør det godt" (for at citere Nik og jay). Billedet står lige så skarpt som på vores 2 rigtige fjernsyn, så der er ikke noget at komme efter der. Der var en ting jeg var lidt bekymret for, da jeg satte TV tuneren til. Kunne den du også føre computerens signal igennem til monitoren hvis boksen var slukket? Svaret er ja. Det virker fint.

Samlet indtryk

Sandberg TV Tuner for Monitor er en fin lille sag. Den er nem at sætte op, og der er de kabler med man skal bruge til de grundlæggende ting. Der er mulighed for at utal af tilslutninger. Både diverse lyd og video stik. Der er ingen problemer med at finde kanaler og menuen er nem og lige til. Det virker nemt og kvaliteten er i orden.

På den anden side kunne manualen godt have været lidt bedre. Det er også lidt irriterende, at man ikke kan flytte på kanalerne uden at skulle indstille hver enkelt for sig selv. Der er heller ikke tekst tv i TV tuneren og det ville da være rart. Her er "rart" kodeordet, for hvor vigtigt er det alligevel? Den ting jeg savner allermest er en højtaler i selve boksen. Selvom det kan klares med et par 100kr højtalere i Bilka, synes jeg det er en skam, at der ikke er indbygget i det mindste en gang PC speaker kvalitets mono i den. Det ville være bedre end intet for lidt groft sagt er TV tuneren værdiløs uden lyd. Så hav det i baghovedet når du køber den.

Alligevel kan jeg ikke undlade at være lidt begejstret for TV tuneren. Jeg har aldrig set en som denne før. Jeg har i forvejen et TV kort internt i min computer, men skal jeg være helt ærligt er det noget skrald. Det kostede 700kr og har ikke været brugt mere end 2 gange. Det er simpelthen for sløvt at bruge. Det skifter kanal så langsomt, at man kan nå at tror det er crashet. Det gør Sandberg TV tuneren ikke. Den skifter pænt hurtigt. Ikke så hurtigt som et almindeligt TV, men tæt på og ikke langsommere end, at det ikke er et problem.

Hvem står så og mangler denne TV tuner ting? Det er svært at sige for der er som sagt mange muligheder med den. Jeg vil mene at den appellerer mest til dem der står og mangler et ekstra fjernsyn i tilfælde af sammenfald mellem mand/kvinde/børne-TV. Altså dem som samtidigt ikke har plads ti endnu et TV. Lad det være et godt salgsargument når du skal overbevise konen/kæresten om det er en god ide. Det sparer et fjernsyn, og alligevel kan alle få set deres ynglingsserie uden nogen familiekrise. "Skat, jeg bruger lige 500kr, og så behøver vi aldrig skændes mere… Deal?".

Det kan også være dem, der som konen og jeg, ikke har et ordentligt fjernsyn i computerrummet. Vi har 2 computere med hhv. 21 og 22" monitorer, men ikke plads til et stort fjernsyn. Her har jeg sat TV tuneren til min kones monitor/PC, og så kan jeg ellers se fjernsyn i god stor kvalitet når jeg sidder og nørder spiller surfer arbejder.

Det kunne jo også være du havde en gammel 14" monitor og at lille Sofie manglede et tv på sit værelse til Bamse og Kylling, ik?

Hvad betaler man så for? Du får faktisk en hel del for pengene. Hvis du ser bort fra at der ikke er tekst TV, så har du med boksen faktisk fået et nyt TV for 499,- kr. Det er da til at overkomme ikke? Der er masser af kabler med og fjernbetjeningen har oven i købet batterier med (noget der ofte mangler og personligt irriterer mig).

Specifikationer
  • Supporting all monitors with VGA plug
  • Resolution up to 1280x1024 @ 75 Hz
  • Vertical frequency: 60 Hz
  • Horizontal frequency: 31.5 KHz - 80 KHz
  • Connectors: 1 x VGA, 1 x Aerial, 1 x S-Video, 2 x Composite, 2 x RCA, 1 x Power DC, 1 x MiniJack (audio out), 1 x MiniJack (audio in)
  • Supports automatic TV channel search
  • Supports TV system PAL BG
  • Working power consumption: < 4.5 W
  • Standby power consumption: < 150 mW
Positivt
Virker perfekt med diverse opløsninger der blev testet
Hurtigt skift mellem kanaler sammenlignet med billigere PC TV kort
Du sparer et fjernsyn og kan bruge din monitor i stedet.
Der er batterier med til fjernbetjeningen.
Ingen skænderier over fodbold vs. Glamour

Negativt
Ingen højtalere
Intet tekst tv
Mangelfuld manual
Ingen mulighed for at indstille kanalernes placering

Pris
Vejl. udsalgspris 499,- kr.

Monitor brugt til test
Phillips Brilliance 201B

SLAPS
- Design 9
- Pris 8
- Kvalitet 8
- Geek value 10
- Nytænkning/Innovation 8
- Brugbarhed 7
- Udvidelsesmuligheder 10
- Samlede slaps 8



SANDBERG A/S henviser til nærmeste forhandler
på hjemmesiden: www.sandberg.it

Link til produktet: http://www.sandberg.dk/product.aspx?id=130-26


- Artikler forside
- Produktanmeldelser
- Tweaks
- Våben guides
- Mapanmeldelser
- Slap test dummies
- BLOG-SEKTION


 
Counter Strike - counterstrike
Counter Strike - counterstrike

Counter strike counterstrike cstrike cs spilservere esport e-sport serverhosting SLAP.


© slap.dk * optimeret til 1024 x 768 * optimeret til IEX 5.0
 
 
MOVIES

DR - Danish Esport Awards 2007
SLAP LIVE Tappehallen Cult Party (zip-36MB)
SLAP LIVE Ballerup Superaren (zip-13MB)
Battlefield Nordisk Mesterskab (zip-5MB)

INTERVIEWS